Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lørdagens rygtebørs: Premier League-manager står til fyring under VM

Af Morten Bruun Jørgensen
12.11.2022 Kl. 09:50
Her er lørdagens rygtebørs fra Premier League.

Aston Villa viser interesse for Villarreal-profil
Kilde: Football Insider

Unai Emery vil angiveligt forsøge at bringe en af sine profiler fra tiden i Villarreal med til Aston Villa, og det kan allerede blive i januar, at Birmingham-klubben forsøger at købe Samuel Chukwueze.

Leeds forventes at fyre Marsch
Kilde: Football Insider

Ledelsen i Leeds er efter sigende ikke tilfredse med, hvordan Jesse Marsch har præsteret som Leeds-manager, og nu forventes klubledelsen at benytte VM-pausen til at fyre den amerikanske manager.

Arteta vil handle i januar
Kilde: Goal

Mikel Arteta fortæller, at han vil forsøge at styrke Arsenal-mandskabet i det kommende transfervindue, fordi man ikke ved, hvad der kommer til at ske under VM-slutrunden.

Depay vil væk i januar
Kilde: Mundo Deportivo

Når transfervinduet åbner igen, er Memphis Depay meget opsat på at forlade Barcelona, hvor han ikke spiller nogen stor rolle. Han er tidligere blevet sat i forbindelse med flere Premier League-klubber.

Annonce