Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lørdagens rygtebørs: Liverpool i transferduel med Real Madrid og Barca

Af Emil Plovgaard
22.10.2022 Kl. 07:18
PLBOLD.DK giver dig her et overblik over lørdagens transferrygter.

Frankfurt-profil på Arsenals radar
Kilde: London Evening Standard

Evan Ndicka fra Eintracht Frankfurt er længe blevet rygtet til Premier League, og nu viser det sig, at også Arsenal har meldt sig ind i kampen.

Aston Villa kan slå verdensrekord
Kilde: Daily Mirror

Aston Villa fyrede forleden Steven Gerrard.

Nu er Premier League-klubben på jagt efter en ny manager, og Birmingham-klubben meldes interesseret i Sporting-manager Ruben Amorim.

Det vil dog kræve, at Aston Villa indløser frikøbsklausulen på 30 millioner euro, svarende til 223 millioner kroner, hvilket er det højeste beløb, der nogensinde er givet for en manager.

Marseille-præsident afviser Ronaldo-spekulationer
Kilde: RMC Sport

Marseilles klubpræsident, Pablo Longoria, har afvist spekulationerne, der har sat klubben i forbindelse med Cristiano Ronaldo.

Ronaldos fremtid hos Manchester United svæver i det uvisse, men Longoria lægger vægt på, at Marseille fokuserer på kollektivet frem for individualisterne, og her ville den 37-årige verdensstjerne ikke nødvendigvis passe godt ind, forklarer Longoria.

Liverpool holder øje med Moukoko
Kilde: Football Insider

Liverpool, Paris Saint-Germain, Real Madrid og FC Barcelona holder alle øje med Youssoufa Moukokos udvikling hos Borussia Dortmund.
 
The Reds skulle efter sigende være imponeret over hvilken forskel den camerounskfødte 17-årige komet har gjort for Die Schwarzgelbe.
 
Desuden skulle flere andre unavngivne Premier League-klubber også have et godt øje til Moukoko.
Annonce