Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lørdagens rygtebørs: Juventus henter angriber i Premier League

Af Emil Plovgaard
19.11.2022 Kl. 08:52
PLBOLD.DK er klar med lørdagens rygtebørs.

Jack Grealish frygter salg
Kilde: Football Insider

Jack Grealish føler, at hans position hos Manchester City er truet.

Han frygter således, at han kan blive sat til salg inden længe.

Grealish, der er med England til VM i disse dage, har haft store problemer med at spille sig til en fast plads på Pep Guardiolas mandskab.

Forkert tidspunkt for Pochettino
Kilde: Radio Marca

Den argentinske toptræner Mauricio Pochettino fortæller, at han var i spil til jobbet hos Manchester United tidligere på året.

Timingen var dog ikke rette, fastslår den tidligere Tottenham-manager, der dog ikke afviser en fremtid på Old Trafford.

Haaland-plan er struktureret
Kilde: Marca

Erling Haaland har i den grad blomstret for Manchester City i indeværende Premier League-sæson med sine 18 mål i bare 13 kampe.

Og allerede inden hans karriere hos The Cityzens for alvor er kommet i gang, går der rygter om, at den norske angriber skifter til Real Madrid i sommeren 2024.

Det er dog ikke noget, som Rafaele Pimenta kan bekræfte. Han kan dog fortælle, at der er en plan på plads for Haalands karriere og videre færd.

– Hvad jeg ved, så er det struktureret. Det, der sker, kan jeg ikke forudsige. Tingene kan ændre sig. Vi er ret klare om, hvad vi gerne vil.

– Da hans far først ankom på kontoret, så han på mig og fortalte mig, at den mest vigtige ting var at planlægge projektet, siger Rafaele Pimenta i et interview med Marca.

Juventus køber Moise Kean permanent
Kilde: Fabrizio Romano

Juventus har tænkt sig at veksle lejeaftalen med Moise Kean, der er ejet af Everton, til en permanent kontrakt.

Spillerens egen agent, Rafaele Pimenta, lægger da heller ikke skjul på, at der kan blive tale om en fremtidig aftale.

– Moise gør det vældig godt lige nu, og han kommer til at blive en vigtig spiller for Juventus de næste mange år, siger agenten i et interview med den italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport.

 

Annonce