Lodtrækning i aften: Dem kan Danmark trække i Nations League
Torsdag aften er der lodtrækning til Nations League-gruppespillet.
Det er den fjerde udgave af turneringen, som begynder til september.
Her kan du se, hvem Danmark kan trække i Liga A:
Lag 1: Spanien, Kroatien, Italien, Holland
*Lag 2: Danmark, Portugal, Belgien, Ungarn
Lag 3: Schweiz, Tyskland, Polen, Frankrig
Lag 4: Israel, Bosnien-Herzegovina, Serbien, Skotland
*Danmark kan ikke trække modstandere fra sit eget lag.
Nations League-gruppespillet kan som bekendt udgøre en ekstra livline til at kvalificere sig til en slutrunde. Således også denne gang, hvor det er en VM-billet, der er på spil.
Det er de bedst rangerede gruppevindere, som ikke kvalificere sig direkte eller i playoff-formatet via kvalifikationen, som sikrer sig en plads til VM i 2026, som afholdes i USA, Canada og Mexico.
Lodtrækningen begynder torsdag aften klokken 18, og vi vil følge den tæt her på PLBOLD.DK.