Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lloris: Vi må kigge ind ad efter Champions League-skuffelse

03.11.2016 Kl. 13:25
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tottenham skuffede atter i Champions League, da man i gårsdagens kamp på den midlertidige Champions League-hjemmebane, Wembley, tabte 1-0 til et kynisk Leverkusen-mandskab. 

Det efterlader Tottenham i en presset situation forud for gruppespillets sidste to kampe. Man er nemlig to point efter Leverkusen på andenpladsen og hele fire efter Monaco på førstepladsen. 

Det skuffer naturligvis klubbens kaptajn og keeper, Hugo Lloris. 

– Vi kan ikke være i en værre situation. Efter en kamp som mod Leverkusen, så må vi stille spørgsmålstegn ved os selv. Vi må lære om Champions League. Vi arbejdede hårdt i sidste sæson for at komme med i Champions League, og vi kan ikke smide det hele på gulvet nu. Vi skal være klar til de næste to kampe og forsøge at skabe miraklet, fortæller franskmanden ifølge the Guardian. 

– Leverkusen-kampen var meget vigtig og jeg følte ikke, at vi var klar over netop det. Leverkusen spillede ikke nogen god kamp. De var bare velorganiserede og fik nogle chancer, fordi vi lavede for mange fejl. Vi må lære hurtigt. 

– Jeg vil ikke tro på, at vi allerede er ude af denne turnering. Vi må tro på det (videre avancement, red.). Det er sandt, at vi ikke kan være i en værre situation, men sådan er fodbold og nogle gange, så må man skabe et mirakel, slutter han. 

Tottenhams næste kamp er på Stade Louis II, hvor Leonardo Jardims AS Monoco venter. 

Annonce