Llorente er faldet godt til i Swansea
Den spanske angriber Fernando Llorente er denne sommer skiftet fra Sevilla til Swansea, hvor han har fået spilletid i de første tre Premier League-kampe. Trods en masse spilletid har han endnu sit første Premier League-mål til gode.
Den tidligere Juventus-angriber føler dog, at han endelig er faldet på plads i klubben, hvilket kan have en positiv effekt på hans spil på banen:
– Jeg er meget glad for at være i Swansea og jeg føler mig godt tilpas. Det tager altid noget tid at vænne sig til en ny klub og en ny liga, men jeg har leveret godt til træning. Nu skal jeg bare have det videreført til kampene, siger spanieren.
– Heldigvis er spillestilen i Swansea den samme, som da jeg var i Athletic Bilbao, så det har været nemt for mig. Nu mangler jeg bare at få scoret mit første mål og forhåbentlig kommer det imod Chelsea, slutter Fernando Llorente.