Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpools vilde stime: 751 minutter uden mål imod sig på Anfield

23.09.2018 Kl. 18:21
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool vandt endnu engang i Premier League-sammenhæng i gårdagens kamp mod danskerklubben Southampton, som har Pierre-Emil Højbjerg og Jannik Vestergaard i truppen.

Dette var Jürgen Klopps kamp nummer 600 som træner, og den blev vundet i stor stil, da det blev til en stor 3-0-sejr.

Det var dog ikke det eneste positive, som Klopp og kompagni kan tage med sig videre fra kampen, da Liverpool nu ikke har lukket et mål ind på Anfield i hele 751 minutter.

Til sammenligning har Liverpool i disse minutter scoret 23 gange, og sidste gang man indkasserede, var da Michail Antonio scorede for West Ham tilbage i februar.

Gårdagens sejr betyder desuden, at man er ubesejret på hjemmebane i 24 kampe, hvilket er den længste periode siden 2009, hvor man var ubesejret på Anfield i 31 kampe.

Det er ligeledes blot anden gang, at Liverpool har vundet de første seks kampe i ligasammenhæng, da det ligeledes skete i 1978/79 og 1990/91-sæsonerne.

Til forskel fra førnævnte sæsoner har Liverpool dog denne gang også vundet en kamp i Champions League, da den famøse 3-2-sejr fra midtugen betyder, at det er Liverpools mest succesfulde start på en sæson nogensinde, da man aldrig tidligere har vundet alle syv kampe i en sæsonstart.

Annonce