Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpools offensive trio skrev Champions League-historie

Af Morten Bruun Jørgensen
24.04.2018 Kl. 21:59
Liverpool slog Champions League-rekord i semifinalesejren mod Roma.

5-2 vandt Liverpool onsdag aften mod Roma, og her var klubbens offensive trio i hopla – ligesom de har været i resten af sæsonen i Champions League.

Der er blevet lavet mål på samlebånd hos Liverpool i denne sæson, hvor især Roberto Firmino, Mohamed Salah og Sadio Mané har bidraget til scoringerne.

Den offensive trio kom også alle på scoringstavlen onsdag aften mod Roma, og dermed kunne de skrive Champions League-historie.

De tre Liverpool-stjerner har således alle scoret otte mål i denne sæsons udgave af Champions League, og det er første gang i turneringens historie, at tre spillere fra samme hold har lavet mindst otte mål.

De vil få mulighed for at udbygge rekorden på onsdag i næste uge, når der er returopgør på Stadio Olimpico, og de kan måske også få yderligere en chance i Champions League-finalen.

Annonce