Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpools mesterskab skabte vilde rystelser

Af Morten Jørgensen
05.05.2025 Kl. 12:27

Da Liverpools mesterskab i forrige weekend kom i hus, skabte det nogle rystelser, der kunne mærkes på Richter-skalaen. 

Ifølge BBC har flere universitetsprofessorer afsløret, at Liverpool-fansenes jubel over mesterskabet skabte rystelser, der kunne måles på Richter-skalaen, som bruges til at måle jordskælv. 

Den største rystelse blev skabt, da Alexis Mac Allister bragte Liverpool på 2-1 efter 24 minutter mod Tottenham. Her blev der registreret en rystelse på 1,74 på Richter-skalaen. 

Dataindsamlingen blev foretaget af Dr. Antoine Septier, Dr. Farnaz Kamranzad og professor Ben Edwards fra universitetet i Liverpool, der havde indgået en aftale med den engelske storklub. 

– Ligesom naturlige seismiske hændelser skabte disse mål rystelser, som de passionerede Liverpool-fans stod bag. Deres entusiasme var faktisk stærk nok til at skabe rystelser på jorden, siger professor Ben Edwards. 

Der var 60.415 tilskuere til stede på Anfield til opgøret mod Tottenham, og de fik skabt flere rystelser undervejs i kampen, hvor der blev scoret hele seks mål. 

Den næststørste rystelse blev målt til 1,60 på Richter-skalaen, og den fandt sted i forbindelse med Mohamed Salahs mål foran The Kop i anden halvleg. 

Rystelserne var ikke noget, man decideret kunne mærke på lægterne på Anfield, hvor Liverpools mesterskab blev fejret, men det slog altså ud på Richter-skalaen. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce