Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpools Clyne er ude i seks måneder efter skade

24.07.2019 Kl. 17:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Nathaniel Clyne har i en periode været rygtet væk fra Liverpool, hvilket også ledte til, at han i sidste sæson var udlejet til Bournemouth.

Han vendte dog retur til Merseysideklubben, og det lod til, at han greb skeen i den anden hånd, og forsøgte at tilspille sig en rolle på holdet under dette års pre-season.

Nu er der dog særdeles skidt nyt for både Liverpool og englænderen, da Clyne ifølge the Telegraph er ude i de næste seks måneder, da han har beskadiget sit ledbånd i knæet. Skaden pådrog han sig i Liverpools pre-season kamp imod Borussia Dortmund, som blev tabt med 3-2.

Dermed ser det ud til, at Trent-Alexander Arnold og Joe Gomez må deles om pladsen på højrebacken i næste sæson, såfremt der ikke kommer yderligere tilføjelser til truppen.

Sidstnævnte var ligeledes slemt skadet i sidste sæson, og har generelt en broget skadeshistorik, hvorfor Clynes skade måske kan sende Jürgen Klopp på sommershopping. 

 

Annonce