Liverpool vrager stjerne - igen
Liverpool røg ind i et nederlag på 1-2 lørdag eftermiddag mod Crystal Palace.
Klubben fra det sydlige London, der igen var dygtigt sat op af Oliver Glasner, har et solidt tag på Arne Slot og kompagni.
Den østrigske cheftræner for The Eagles vandt således for anden gang i træk over The Reds, som også blev besejret i Community Shield-finalen på Wembley i sommer.
Ismaïla Sarr og Eddie Nketiah stod bag scoringerne for hjemmeholdet, mens Federico Chiesa igen leverede varen fra bænken med et mål til følge.
Den italienske kantspiller har været blandt de bedste spillere i den offensive linje for mesterklubben i denne sæson, men alligevel har han måttet indfinde sig rollen som indskifter.
Tidligere kom det frem, at den forhenværende Juventus-spiller var efterudtaget til Champions League, da Giovanni Leoni er gået i stykker med en langvarig korsbåndsskade. Nu er offensivspilleren dog igen blevet fravalgt.
Her er de 21 udvalgte Liverpool-spillere
Liverpool har på egen hjemmeside bekræftet, hvem der rejser med til udebanekampen mod Galatasaray tirsdag aften. Her er Chiesa ikke at finde på listen.
Alisson, Gomez, Endo, Van Dijk, Konaté, Kerkez, Wirtz, Szoboszlai, Isak, Mac Allister, Salah, Bradley, Jones, Gakpo, Ekitiké, Mamardashvili, Robertson, Woodman, Frimpong, Gravenberch, Ngumoha.
Kampen i Istanbul starter klokken 21.00. Følg opgøret på TV3+ og Viaplay.
Kasper Hjulmand går efter en landsholdsstjerne, der også er rygtet til Chelsea. Læs mere.
Fik du læst: Liverpool vil lave den forbudte handel – nu er det afsløret.


















