Liverpool vil handle i Everton
Liverpool sendte et kraftigt signal med et sensationelt transfervindue denne sommer.
Med en investering på godt og vel fire milliarder kroner sikrede The Reds sig stjerner som Florian Wirtz, Hugo Ekitiké og Alexander Isak, hvilket har skabt en offensiv magtdemonstration og sikret en ganske habil start på sæsonen.
Men triumfen på transfermarkedet er nu truet af en mindre krise i forsvarslinjen.
Merseyside-klubben har to store tilbageslag. Den unge sommersigning Giovanni Leoni pådrog sig en alvorlig korsbåndsskade i sin debut, hvilket sætter ham ud i en lang periode.
Samtidig er der fortsat stor usikkerhed om, hvorvidt Ibrahima Konaté vil forlænge sin kontrakt. Franskmanden havde en mareridtskamp lørdag, hvilket har fået Liverpool-tilhængerne til at kritisere stopperen voldsomt.
Dette uheldige sammenfald har skabt et akut behov for en ny topspiller i midterforsvaret. På trods af en rekord-sommer er Liverpool tvunget til at jagte endnu en forstærkning i det kommende transfervindue, der åbner i januar.
Her skulle The Reds være klar til at hente Jarrad Branthwaite hos ærkerivalerne fra Everton ifølge The Mirror.
Forsvarsspilleren, der også er på radaren i Manchester United, har udviklet sig til en af David Moyes’ største salgsobjekter.
Selvom kontrakten først udløber om fem år, så er forventningen ikke, at The Toffees kan holde på den 23-årige englænder.
Nu er en Liverpool-angriber også blevet skadet. Læs mere.
Fik du læst: Arsenal snuppede vital sejr over Newcastle – en stjerne får alligevel kritik.


















