Liverpool vil forlænge Rodgers-aftale
Brendan Rodgers har blot halvandet år tilbage af sin kontrakt på Anfield, så klubbens ejere er klar med en lønforhøjelse og kontraktforlængelse.
De to amerikanske ejere chokerede fodboldverden, da de formåede at forlænge Luis Suarez’ kontrakt. Nu vender de blikket mod klubbens manager, som har været halvandet år i klubben med fin succes.
Rodgers har ført Meyserside-klubben til en foreløbig topplacering i denne sæson, og han har tiltrukket sig interesse fra flere klubber. Daily Mirror kan dog fortælle, at John Henry og Tom Werner vil undgå, at Rodgers fristes af mere attraktive kontrakter ved at tilbyde ham en kontraktforlængelse med en lønforhøjelse.
Rodgers har blandt andet sagt følgende om klubbens to ejere:
– Jeg synes, at ejerne har en strategi. Når jeg i denne uge kigger på managere, og de beslutninger der er blevet taget, får det mig til at sætte pris på mit valg med ejerne, der er her.
– De har støttet mig i den tid, jeg har været her, men det vigtigste er, at de altid har haft en strategi. De havde en vision om, hvordan de ville arbejde. De har bragt nogle ind og vist dem tillid ved at give dem tid til at gennemføre tingene.
– Der er stadigvæk langt til, hvor jeg ønsker, vi skal være, men jeg synes, det er tydeligt, at vi gør fremskridt. Du må rose ejerne, for jeg har aldrig følt mig presset.