Liverpool vandt intens topkamp mod Arsenal
Liverpool har i allerhøjeste grad ikke haft noget godt år 2017. Senest blev det til et 3-1-nederlag til de kriseramte mestre fra Leicester, der inden mødet med The Reds ikke havde scoret et mål i år 2017.
Der var dog mulighed for oprejsning for Liverpool-holdet, da Arsenal lørdag aften kom på besøg på Anfield.
I sæsonens første runde mødtes de to i et yderst spændende opgør, som Liverpool vandt med 4-3.
Helt lige så vildt blev det ikke i dag. Liverpool tog teten fra første fløjt og kunne allerede efter ni minutter bringe sig foran. Sadio Mané sendte en bold på tværs af Arsenals felt, hvor Roberto Firmino dukkede op, tæmmede bolden og sendte den i nettet til 1-0.
En halv time senere betalte Firmino tilbage for assisten. Han fandt her Sadio Mané, som sparkede igennem et par Arsenal-spillere og ind i målet til 2-0.
Efter pausen kom Arsenal frem til langt bedre muligheder. Indskiftningen af Alexis Sanchez bar frugt med det samme. Efter 57 minutter fandt han Danny Welbeck, der udplacerede Simon Mignolet og gjorde det til 1-2.
I slutningen af kampen lukkede Georginio Wijnaldum kampen efter fremragende forarbejde fra Adam Lallana og Divock Origi.
Dermed klatrer Jürgen Klopps tropper op over Arsenal i tabellen og op på en tredjeplads.