Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-transfermål: Ville lyve, hvis jeg påstod ikke at være interesseret

Af Asbjørn Sigsgaard
16.05.2021 Kl. 13:25
21-årige Sven Botman har haft en fantomsæson i Lille, og hollænderen anerkender, at et skifte til Premier League ville være en drøm

Senere denne søndag kan Lille på voldsomt imponerende vis snuppe årets Ligue 1-titel foran mastodonterne fra PSG, og en stærkt medvirkende faktor i det er hollandske Sven Botman, der kom til fra Ajax inden sæsonen. 

Den 21-årige midtstopper har leveret fantastiske præstationer sæsonen igennem, hvilket både har ført til interesse fra Liverpool og Manchester United. The Reds var endda klar til at hente ham i januar, og Botman indrømmer, at han er glad for opmærksomheden fra Merseyside-klubben.

– Det er et stort kompliment, når man hører, at den slags klubber er interesserede. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke interesserer mig, udtaler han ifølge The Athletic.

– Det er første gang så store klubber er interesserede i mig, men det var for tidligt i januar, for jeg havde kun været i Lille i en halv sæson. Det var dejligt at høre, men jeg fokuserede på Lille, og det gør jeg stadig. 

– Efter sæsonen vil jeg nyde en ferie, og så vi må se, hvad der sker derefter. Hvis jeg er helt ærlig, så er Premier League en af de ligaer jeg har drømt om, tilføjer Botman.

Liverpool møder senere i dag West Bromwich på udebane i Premier League. Der er kickoff kl. 17.30. 

Annonce