Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool trækker sig fra transfer: Nu er United favorit

24.08.2023 Kl. 15:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sofyan Amrabat træner i øjeblikket for sig selv hos Fiorentina.

Derudover er den marokkanske midtbanespiller heller ikke med, når Fiorentina torsdag aften gæster Rapid Wien i en playoff-kamp om at komme med i Conference League-gruppespillet.

 

En ny melding fra Daily Mail fortæller i øvrigt, at Liverpool nu har trukket sig fra en potentiel signing af Sofyan Amrabat.

Det efterlader Manchester United i førersædet, men klubben fra Old Trafford skal have afgange på plads, før en transfer kan lade sig gøre.

United har brug for en defensiv midtbanespiller, der kan aflaste Casemiro, som har været genstand for megen kritik i klubbens første to Premier League-kampe i denne sæson.

Amrabat gjorde sig bemærket under VM-slutrunden i Qatar sidste år, hvor marokkanerne nåede frem til semifinalen.

Tidligere på måneden kunne den store italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport fortælle, at United havde fået afvist et bud på Amrabat af Fiorentina.

Den italienske klub, der har base i Firenze, værdiansætter angiveligt Amrabat til 261 millioner kroner.


TOPHISTORIER LIGE NU

Annonce