Liverpool træffer skæbnesvanger Slot-beslutning
Den sportslige ledelse hos Liverpool har truffet en helt afgørende beslutning om fremtiden for hollandske Arne Slot. Sådan lyder meldingen nu fra The Athletic.
Cheftræneren er kommet under pres i løbet af denne sæson efter en stribe af skuffende resultater, men i øjeblikket er klubben ubesejret i sine seneste 12 kampe på tværs af alle turneringer.
Med til historien hører dog også, at blot halvdelen af de kampe er blevet vundet, og undervejs har man sat vigtige point til mod flere af oprykkerne, mens spillet på banen heller ikke været prangende.
Klubbens fans er ikke alt for begejstrerede for, hvad de ser, men kan de forvente en fyring af Arne Slot lige rundt om hjørnet?
Ledelsen har truffet et valg
Ifølge The Athletic har Arne Slot stadig opbakning fra Fenway Sports Group, som ikke har nogen planer om at gøre som Manchester United og Chelsea og skifte træner midt i sæsonen.
Til gengæld er der fortsat et stort pres på ham, og det er ikke blevet mindre efter, at Xabi Alonso nu er blevet ledig på markedet efter sin afsked med Real Madrid.
Den tidligere Liverpool-spiller er efter sigende en træner, som Fenway Sports Group holder øje med i henhold til en ændring på trænerposten efter sæsonen. Men der er måske en grund til at handle hurtigt, hvis man vil have fingrene i ham.

















