Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool til stede på Bernabeu: Lurer på to Real-stjerner

Af Emil Plovgaard
24.10.2025 Kl. 20:55

Liverpool vil sende en talentspejder for at se Real Madrid i aktion på Santiago Bernabeu mod FC Barcelona i søndagens El Clasico.

Her er der særligt fokus på to spillere, lyder meldingen fra det spanske medie Defensa Central.

Liverpool har lige nu travlt med at forberede sig til lørdagens opgør i Premier League mod Brentford, men søndag er der fokus på opgøret i den spanske hovedstad.

Real Madrid ligger to point foran FC Barcelona på andenpladsen i La Liga inden søndagens opgør, og det tegner sig derfor til at blive et lovende opgør.

Ifølge Defensa Central vil en repræsentant fra Liverpool være til stede på Santiago Bernabeu for at se Xabi Alonsos mandskab. Det er dog ikke kun ren fornøjelse, men også forretning.

Liverpool-scouten vil nemlig tage noter om Real Madrid, som de forsvarende Premier League-vindere skal møde i et opgør i Champions League-opgør på Anfield den 4. november.

Særligt Eduardo Camavinga og Aurelien Tchouameni vil der blive lagt mærke til. De to franskmænd tiltrækker sig interesse fra The Reds.

Der er tale om to midtbanespillere på øverste hylde, som ifølge Liverpools overbevisning kan præstere bedre i Premier League, ved at spille på et hold med Arne Slots system.

Tchouameni skiftede til Real Madrid fra AS Monaco i 2022, selvom han havde chancen for at skifte til Liverpool og arbejde under daværende manager Jürgen Klopp.

Camavinga har været hos de europæiske giganter siden 2021, hvor han skiftede til den spanske hovedstadsklub fra franske Rennes.

Samtidig er det fredag kommet frem, at engelsk gigant trækkes 12 point. Læs mere her.

Annonce
Annonce

Bekræfter trist nyhed om Rasmus Højlund

Af Emil Plovgaard
24.10.2025 Kl. 15:19

Det har kørt på skinner for Rasmus Højlund hos Napoli i denne sæson.

På det seneste har der dog været malurt i bægeret, da den danske angriber er gået glip af to på hinanden følgende kampe mod Torino i Serie A og PSV Eindhoven i Champions League.

Og nu ser det ud til, at den Manchester United-ejede dansker må bide i det sure æble endnu engang.

Således kan den italienske journalist Nicolo Schira berette, at Rasmus Højlund misser lørdagens storkamp mod Inter.

Årsagen er, at det er et muskelproblem, der holder danskeren ude af spil.

Den enes død, den andens brød

Skaden kommer sommertilgangen Lorenzo Lucca til gode. Han har ellers ikke fået megen spilletid i indeværende sæson, netop på grund af Højlunds storartede form.

Napoli er placeret som nummer tre i Serie A forud for lørdagens møde med Inter på Diego Armando Maradona Stadium, mens gæsterne fra Inter tilbringer tilværelsen på en andenpladsen.

Det er derfor en uhyre vigtig kamp, og måske kan den også komme til at definere, hvor det italienske mesterskab havner i denne sæson.

I de seneste tre sæsoner har mesterskabet skiftet hænder mellem de to klubber. Napoli vandt Scudettoen i både 2023 og 2025, mens Inter endte som sejrherre i 2024.

Det er derfor de to primære titelkonkurrenter, der mødes lørdag aften, selvom det lige nu, noget overraskende, er AC Milan, der ligger på førstepladsen i Serie A, men det kan ændre sig, alt efter udfaldet af weekendens kampe.

Hvornår er Rasmus Højlund tilbage?

Der er endnu ikke nogen tidshorisont for, hvornår Rasmus Højlund vil vende tilbage i aktion. Efter kampen mod Inter, venter der tirsdag aften et opgør mod Lecce i Serie A. Måske kommer kampen for tidligt for Rasmus Højlund, der så ellers kan udse sig næste weekends kamp mod Como som comeback.

Samtidig er det netop kommet frem, at engelsk gigant trækkes 12 point. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce