Liverpool tangerer vilde rekorder
Liverpool sikrede sig søndag aften det engelske mesterskab, og i samme ombæring blev der tangeret flere rekorder.
Først og fremmest er The Reds nu sammen med Manchester United det mandskab, der har høstet flest engelske mesterskaber. Begge storklubber har taget titlen 20 gange.
Det var ellers en rekord, som Manchester United havde siddet alene på i årevis. Med Premier League-triumfen i 2020 nærmede Merseyside-klubben sig dog – og nu er klubberne så side om side.
Mesterskabet kom i hus med en knusende sejr mod et reservespækket Tottenham-mandskab, og det betød samtidig endnu en tangering af en rekord.
For set over hele sæsonen har Liverpool scoret 15 gange i de fire kampe, de har spillet mod Tottenham. Det er en tangering af flest mål mod ét hold i en sæson. Det skriver Opta.
Klubbens tidligere rekord var 15 scoringer mod Rotherham Town helt tilbage i 1895/96-sæsonen, og ja, den er god nok – helt tilbage i 1895/96-sæsonen. Altså for mere end 120 år siden.
Liverpool og Tottenham har spillet fire kampe mod hinanden i denne sæson, og i det første opgør nettede Arne Slots tropper hele seks gange.
I det efterfølgende opgør fik The Reds ikke scoret, mens returkampen i Carabao Cup-semifinalerne blev til fire scoringer.
Med de fem mål i dagens sejr på 5-1 blev der altså tangeret en rekord.
Samtidig har Arne Slot også skrevet historie.






