Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool tæt på at hente hollandsk legende

Af Emil Plovgaard
12.06.2025 Kl. 20:21

Liverpool havde en kanon sæson under klubbens hollandske cheftræner, Arne Slot, i den netop overståede sæson.

Det blev til guld i Premier League, og det havde de færreste nok forestillet sig, inden sæsonen gik i gang.

Nu kan der være endnu mere hollandsk kolorit på vej til Liverpool, der også præsenterede en hollænder i form af Jeremie Frimpong som klubbens første tilgang denne sommer.

Ifølge Paul Joyce, der er en anerkendt journalist fra The Times, er Giovanni van Bronckhorst således tæt på et skifte til Anfield, hvor han vil få til opgave at afløse John Heitinga, der netop har forladt klubben til fordel for cheftrænerrollen hos den hollandske storklub Ajax fra Amsterdam.

Den i dag 50-årige Van Bronckhorst vil bringe et væld af erfaring fra øverste hylde med sig, både som spiller og træner.

Hans træner-CV indebærer et hollandsk mesterskab med Feyenoord i 2017, en Europa League-finale med Rangers i 2022 og for nylig et kort ophold i den tyrkiske storklub Besiktas.

Forbindelsen til Feyenoord er ikke blot symbolsk, den vidner også om et strategisk valg.

I sin aktive spillerkarriere nåede han 106 A-landskampe for Holland og var med i VM-finalen i 2010, hvor Oranje tabte til Spanien. Her startede han inde.

Nu venter endnu et stort skifte for Van Bronckhorst, der kan se frem til at fortsætte sin trænerkarriere hos Liverpool.

Samtidig er der ved at opstå panik hos Liverpool, hvor superstjerne kan være på vej til rival.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce