Liverpool-stopper: Skal lære af vores fejl
Den ivorianske midtstopper er skuffet over titelnederlaget til Manchester City, men føler sig overbevist om, at Liverpool vil lære af sine fejl, og vende stærkere tilbage efter sommerferien.
På målstregen måtte Liverpool se sig besejret af olierige Manchester City i kampen om det engelske mesterskab, og det ærgrer klubbens ivorianske midtstopper, Kolo Touré.
Den rutinerede landsholdsspiller er således meget ærgerlig over at være blevet slået på målstregen, men føler sig overbevist om, at Merseyside-klubben vil lære af sine fejl, og vende endnu stærkere tilbage i den kommende sæson.
– Jeg tror vi gjorde alt hvad vi kunne, men mod slutningen løb City med trofæet, erklærede han til Sky Sports.
– Det vigtigste er, at vi har fightet helt til slut. Vi vil lære af vores fejl, og næste år vil vi være endnu bedre. Ingen forventede, at vi ville ende hvor vi gjorde, men vi manglede en smule erfaring til slut, og det er derfor jeg tror, at vi vil samle erfaring til næste år, fortsatte ivorianeren, der måtte se brormand Yaya Toure løbe med guldet.
– Vil vil hente masser af erfaring fra denne oplevelse og disse fejl, og ved at tabe titlen på den måde vi gjorde det. Jeg er sikker på, at det vil give os styrke til at blive endnu bedre næste år, afsluttede Kolo Toure.
Liverpool endte to point bag Manchester City, der på sidstedagen sikrede sig trofæet med en hjemmesejr over West Ham.