Liverpool stopper ikke ved Isak – jagter endnu en superstjerne
Liverpool har allerede brugt mange penge denne sommer, og et navn som Alexander Isak kan også være på vej til klubben i løbet af de kommende uger.
I forsvaret rumsterer det dog også, hvor Virgil van Dijk er hjertet af forsvaret, mens Ibrahima Konaté rygtes på vej til Real Madrid.
Derfor sættes klubben nu i forbindelse med en ny midtstopper, som kan hjælpe klubben med at løse situationen.
Der er tale om Crystal Palace-stjernen Marc Guehi, og ifølge The Telegraph fremstår Liverpool som klar favorit til at hente den engelske landsholdsstjerne, skulle han forlade Crystal Palace denne sommer.
Han har blot et år tilbage af sin kontrakt på Selhurst Park, og det har fået rygterne til at svirre angående et muligt salg denne sommer.
Guehi var kaptajn, da Crystal Palace i den forgangne sæson snuppede guldet i FA Cuppen. Det har resulteret i, at klubben i dag, søndag, skal møde Liverpool i Community Shield på Wembley.
De forsvarende Premier League-vindere har efter sigende fri bane til at sikre sig Guehis underskrift.
Det siges nemlig, at Chelsea prioriterer andre transfermål til positionen, selvom Levi Colwill har pådraget sig en alvorlig skade kort før sæsonstart.
25-årige Guehi har spillet 132 ligakampe for Crystal Palace, som han skiftede til i 2021.
Andetsteds forlyder det, at stor United-transfer pludseligt er kollapset. Læs mere her.


















