Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-stjernen Keita sidder over med mindre skade

26.07.2018 Kl. 22:47
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpools nyerhvervelse Naby Keita må sidde over træningen de næste dage. Midtbanespilleren har pådraget sig en skade i nakken på Liverpools træningslejr i USA.

Det skriver Liverpool på klubbens hjemmeside torsdag aften.

Keitas fravær fra træning de kommende dage beskrives som ''forebyggende'', men det forventes, at han er stærkt tvivlsom til Liverpools møde med Manchester United lørdag.

Det er dog endnu ikke bekræftet, hvorvidt den nye nummer 8 bliver klar til den kamp eller ej. 

Keita fik et vrid i nakken i Liverpools nederlag til Dortmund i weekenden og det vrid blev så værre i træningen de følgende dage. Derfor var den tidligere Leipzig-spiller heller ikke med, da Liverpool slog Manchester City med 2-1 natten til torsdag dansk tid. 

Liverpool åbner Premier League-sæsonen den 12. august, mår man hjemme på Anfield møder West Ham United. 

Annonce