Liverpool-stjerne vil til Real Madrid
Liverpool kan meget vel komme til at sige farvel til en af sine stjernespillere, som drømmer om at spille for Real Madrid.
Næste sommer har Ibrahima Konaté kontraktudløb hos The Reds, og forhandlingerne om en ny aftale er brudt sammen.
Meldingerne går på, at der ikke er optræk til, at parterne er på vej til at genoptage forhandlingerne, og derfor trækker det nu op til et farvel.
Ifølge Sky Sports har Ibrahima Konaté også givet besked om, at han gerne vil skifte til den spanske storklub Real Madrid.
Han er dog også bevidst om, at den spanske kongeklub lige nu ikke har brug for ham, og derfor væbner han sig også med tålmodighed.
Real Madrid har denne sommer hentet den lovende, unge spanier Dean Huijsen i Bournemouth, og derudover råder de også over Antonio Rüdiger, Raul Asencio og de skadesplagede Eder Militao og David Alaba i det centrale forsvar.
Et skifte næste sommer på en fri transfer synes derfor også som det mest sandsynlige udfald lige nu.
Hvis ikke Liverpool vil miste den franske forsvarsstjerne, skal klubben formentlig diske op med et væsentligt bedre kontrakttilbud.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















