Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-stjerne vil forlænge

Af Alexander Walther Petersen
12.05.2025 Kl. 19:33

De nybagte engelske mestre fra Liverpool kan være på vej til at forlænge med én af deres største stjerner.

Den melding kommer fra DaveOCKOP.

Arne Slot har haft en historisk debutsæson i Liverpool, hvor hollænderen har ført Merseyside-klubben til det engelske mesterskab, der desuden var det 20. af slagsen.

Undervejs har The Reds haft et gedigent forspring i toppen af den bedste engelske række, som altså aldrig blev indhentet af titelbejlerne fra Arsenal.

De to storklubber mødtes desuden søndag aften, hvor Trent Alexander-Arnold løb med overskrifterne i opgøret, der endte i skakmat med 2-2.

Intenst transfervindue inden længe for Liverpool

Klubben fra Beatles-byen har tidligere på året forlænget kontrakten med flere absolutte topspillere. Det vedrører kulturinstitutionen i form af Virgil van Dijk og målslugeren Mohamed Salah, mens Alexander-Arnold altså har sagt farvel til barndomsklubben.

Udover de ovennævnte stjernespillere, så har Luis Diaz’ kontraktsituation været ganske uklar.

Men den 28-årige colombianske kantspiller, der har været sendt til FC Barcelona på rygtebørsen, har nu planer om at forlænge opholdet på Anfield, der står til at udløbe i sommeren 2027.

Ifølge DaveOCKOP har offensivspilleren, der har en fortid i FC Porto, nemlig understreget, at han gerne vil blive i Liverpool.

– Hvis det står til mig, så vil jeg blive (i Liverpool, red.) i alle de år, som det overhovedet er muligt. Det afhænger også af klubbens planer, konstaterer Luis Diaz blandt andet.

Samtidigt er det kommet frem, at Darwin Núñez forlader Liverpool til sommer, hvor en storklub står klar.

Seneste nyt

Annonce
Annonce