Liverpool-stjerne skuffet over tilbud: Exit nærmer sig
Liverpool har været fantastiske hele sæsonen, hvor klubben har vundet 17 ud af sine første 19 kampe.
Tilhængerne drømmer om guld i både Premier League og Champions League, men uden for banen kører det knapt så godt.
LÆS OGSÅ: Real Madrid bekræfter Alexander-Arnold-beslutning
Tvivl om fremtiden hos både Virgil van Dijk, Mohamed Salah og Trent Alexander-Arnold har endnu ikke manifesteret sig i præstationerne på banen.
The Reds risikerer dog at miste alle tre spillere, som frit kan forhandle med ikke-engelske klubber fra årsskiftet.
Der er dog også en anden Liverpool-stjerne, klubben gerne vil forlænge med, nemlig Luis Diaz.
Ifølge det colombianske medie Antenna 2 er der dog tvivl om, hvorvidt det også kommer til at ske.
Mediet hævder, at Liverpool har tilbudt en ny kontrakt til Diaz.
Men der er tilsyneladende forskel i opfattelsen af, hvor meget spilleren selv forventer og det tilbud, som klubben har forelagt ham.
Det har angiveligt gjort, at både Paris Saint-Germain og FC Barcelona har slået lyttelapperne ud i det tilfælde, at Diaz skulle være tilgængelig til en transfer.
Forhandlingerne fortsætter dog efter sigende i løbet af de kommende uger.
Hvis Liverpool og Diaz ikke kan nå frem til en aftale, hævdes det dog, at den 27-årige offensivstjerne kan blive sat til salg næste sommer.
I sommer var der også forlydender om, at Diaz kunne forlade klubben.
Siden dengang har den tidligere Porto-stjerne dog sat alle spekulationer til vægs med sine glimrende præstationer.
LÆS OGSÅ: Liverpool-stjerne skadet: ‘Så frustrerende’
Det er blevet til fem mål og oplæg i 12 Premier League-kampe, mens han også har scoret tre gange i fem Champions League-kampe.


















