Liverpool-stjerne nærmer sig ny kontrakt
Det er sæsonen, hvor der skal forhandles med en række spillere for ledelsen i Liverpool.
Således har både Mohamed Salah, Trent Alexander-Arnold og Virgil van Dijk kontraktudløb til sommer.
Læs også: Premier Leagues vildeste indskifter gør det igen
Men der er også andre spillere, som den sportslige ledelse hos Liverpool har fokus på at få forlænget med.
Nu kan journalisten Graeme Bailey nemlig fortælle, at Liverpool laver fremskridt i forhold til at forlænge aftalen med Luis Diaz.
Processen med at forhandle nye betingelser er lige nu i gang, og Liverpool er meget opsat på at holde på den colombianske kantspiller.
Særligt i denne sæson har han nemlig leveret flotte præstationer, og han er aktuelt den næstmest scorende i Premier League.
Luis Diaz kan nu ende med at skriver under på en kontraktforlængelse inden udgangen af 2024.
Den 27-årige kantspiller kom til Liverpool fra Porto i sommeren 2022, og han har stadig kontrakt med klubben frem til sommeren 2027.
Aktuelt er han dog en af de spillere i førsteholdstruppen, som tjener den laveste løn. Ifølge Spotrac tjener han således 490.000 kroner om ugen.
Til sammenligning tjener Mohamed Salah mere end seks gange så meget som Diaz.



















