Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-stjerne forhandler med Bayern München

Af Emil Plovgaard
04.06.2025 Kl. 22:57

Cody Gakpos agenter er i dialog med Bayern München efter en første udveksling for tre uger siden. Det sker angiveligt i håb om at få en reaktion fra Liverpool.

Det er tyske Sport BILD, der bringer nyheden. De fortæller, at Gakpo er en af Bayerns topprioriteter denne sommer. 

Tyskerne er jo lidt skuffede over at have misset Florian Wirtz og leder nu efter en ny kantspiller – og der er Liverpool-stjernen altså højt på listen.

Bayern har haft indledende snakke med Gakpos folk, hvor de har diskuteret flere spillere, men hollænderen er altså et varmt navn.

Den tyske avis forklarer, at de tyske mestre har rettet opmærksomheden mod at hente en kantspiller og har flere navne på deres liste. 

Liverpool-angriberen Gakpo er ét af dem, og en indledende samtale med hans bagland fandt sted for tre uger siden, hvor forskellige spillere, herunder hollænderen, blev diskuteret.

Ny kontrakt i Liverpool eller skifte til Tyskland?

Gakpo selv kan godt forestille sig at blive på Anfield. Hans kontrakt løber helt til 2028, men han vil gerne have en bedre aftale. 

Så snakken med Bayern er nok mest et værktøj for at få Liverpool til at åbne pengepungen.

Men hvis The Reds ikke hoster op med en ny kontrakt, virker han mere åben for et skifte til Bayern. 

Tyskerne elsker ham, fordi han kan spille både på kanten og som decideret angriber.

Meget afhænger dog af Leroy Sané. Hvis han forlænger sin kontrakt i Bayern, er det nok slut med Gakpo-drømmen. 

Men hvis Sané ikke forlænger og bliver solgt, ja, så kunne Gakpo meget vel være den, de går efter.

Andetsteds bekræftes det nu, at Victor Osimhen skifter klub.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce