Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-stjerne fit for fight

17.11.2013 Kl. 15:42
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Daniel Sturridge har gennemgået en scanning for en skade i foden, men Liverpool-fans kan ånde lettet op, idet angriberen nu selv melder sig fit for fight.

Liverpool har fået en forrygende sæsonstart, der blandt andet har ført dem op på ligaens andenplads på nuværende tidspunkt, og dette skyldes især ligatopscorer Daniel Sturridge, der har været i strålende form sammen med angrebsmakkeren Luis Suarez.

Derfor var det bekymrende, at den 24-årige angriber ikke var med for det engelske landshold, da de i fredags blev besejret af Chile, men nu melder topscoreren sig igen klar til kamp.

– Jeg har fået meget behandling de sidste par dage, og sikret mig, at min fod er okay, fortalte Sturridge ifølge The Mirror.

– Men jeg havde en scanning af foden, og jeg er klar til kamp, og glad for, at smerten ikke er for stor. Jeg ser frem til kampen, meddelte angriberen, med henvisning til tirsdagens landskamp, hvor England står overfor Tyskland.

Ydermere betyder de positive nyheder, at Sturridge med sikkerhed også bliver klar til lørdagens vigtige Merseyside-derby, der udspilles på Goodison Park mellem Everton og Liverpool.

Annonce