Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Liverpool-stjerne afslører sit drømmeskifte: "Tiden vil vise det"
Liverpool-stjernen Andy Robertson fortæller, at han altid har drømt om at spille for Celtic på sit topniveau, men han håber dog at kunne trække sig tilbage på Anfield.
Skotten skiftede til Liverpool i 2017, hvor han siden har været med til at vinde både Premier League og Champions League.
– Hver gang jeg ser Celtic, overvejer jeg det. Når man ser dem og et fyldt Celtic Park, så har som fan altid dén drøm, siger han til Currie Club-podcasten ifølge talkSPORT.
– Ideelt set vil jeg gerne afslutte min karriere her hos Liverpool. Hvis jeg kan blive på toppen, så er det den vej, jeg gerne vil.
– Da jeg voksede op, tænkte jeg på at give dem (Celtic, red.) mine bedste år. Da jeg spillede hos Queen's Park havde jeg også en drøm om at spille for Celtic.
– Tiden vil vise det. Jeg vil ikke kigge for langt fremad, og jeg ser ikke ofte tilbage. Der vil være en tid til at gøre det, lyder det fra skotten.
Andy Robertson, der i øjeblikket er skadet, har kontrakt med The Reds frem til sommeren 2026.
Annonce