Liverpool-stjerne afslører: "Jeg vil gerne blive"
Flere Liverpool-stjerner kunne i går forud for Champions League-finalen røbe mere om deres fremtid på Anfield.
Mohamed Salah sagde på et pressemøde, at han i hvert fald blev til næste sæson, mens Sadio Mané sagde, at han ville fortælle om sin fremtid efter finalen i Paris.
Dog er de to Liverpool-stjerner ikke de eneste, som har kontraktudløb næste sommer – det har Roberto Firmino også.
Dette blev den 30-årige angriber spurgt om, hvorefter han svarede følgende:
– Jeg vil gerne blive, jeg er meget glad her. Jeg er taknemmelig til gud for at være her, og spille i en fantastisk klub med fantastiske spillere hvor vi vinder titler. Mit ønske er at blive, siger brasilianeren til TNT Sports Brazil.
Roberto Firmino har hidtil spillet 326 kampe for The Reds, hvor det er blevet til 98 mål samt 74 oplæg.