Liverpool-spillere angriber Borinis... telefon
I går aftes mødtes Chelsea, der kæmper om mesterskabet, og Sunderland, der kæmper for at undgå nedrykning, i en kamp, der til stor overraskelse for mange endte med en sejr til Sunderland på 1-2.
I slutningen af kampen fik Sunderland et straffespark, og set med Liverpool-briller kunne plottet ikke være skrevet bedre – Liverpools Fabio Borini scorede nemlig på straffe og vandt kampen for Sunderland, hvilket samtidig betyder, at Liverpool tog endnu et skridt mod den engelske mesterskab.
Lige siden scoringen har Liverpool-spillerne, ifølge talkSPORT, kimet Borinis mål ned ved at skrive den ene besked efter den anden for til lykønske ham for målet, men Borini insisterer dog på, at han holder fokus på Sunderland og ikke Liverpool.
– Min mobil vibrerer stadig endnu. Jeg er ikke sikker på, hvem det er, men det er sikkert bare mine venner, der laver sjov med mig omkring målet, udtaler Borini ifølge talkSPORT.
– Hvis jeg tænkte på, hvad målet ville betyde for Liverpool, så tænkte jeg kun meget lidt på det. Jeg tænkte mest af alt på Sunderland. Det er denne trøje jeg bærer nu, og denne nedrykningskamp er meget vigtig for klubben, for holdet og for mig, fortsætter Borini.