Liverpool-spiller ude resten af sæsonen
I den resterende del af sæsonen må Arne Slot klare sig uden en af sine breddespillere på midtbanen hos Liverpool.
Tidligere denne måned blev japanske Wataru Endo således skadet, og han er nu blevet opereret og kommer ikke til at spille mere i denne sæson.
Det har den japanske landstræner Hajime Mariyasu bekræftet ifølge Nikkan Sports.
– Jeg har hørt, at han er blevet opereret. Jeg har hørt, at det er gået godt, men jeg kender ikke alle detaljerne.
Ny streamingtjeneste skal vise Premier League – læs mere her.
– Planen er, at han skal blive klar i tide til VM, så vi skal se nærmere på genoptræningsfasen. Han, klubben og vi deler alle samme forståelse om, at han skal kunne være med til VM, siger Mariyasu.
Midtbanespilleren er ikke længere fast mand på det japanske landshold, men han er stadig en vigtig brik på landsholdet med sine kvaliteter og erfaring.
Til sommer vil han have ét år tilbage af sin kontrakt med Liverpool, og det er uvist, hvorvidt han har en fremtid i klubben.
Han er ikke blevet brugt specielt meget i denne sæson, og han er samtidig også ved at komme op i alderen.
Samtidig har Chelsea præsenteret historiens største underskud – læs mere om det lige her.



















