Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool spillede uafgjort mod Sporting efter Mignolet-brøler

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
25.07.2019 Kl. 06:52
The Reds kunne slutte sin pre-season tour i USA med et 2-2 resultat mod Sporting Lissabon.

Simon Mignolet lavede "en Karius" og tillod Sporting Lissabon at bringe sig i front tidligt i kampen på et langskud fra Bruno Fernandes, der hele sommeren har været rygtet til Premier League.

Det fik The Reds til at skrue op for tempoet, og efter tyve minutters spil kunne Divock Origi udligne. Herefter havde Liverpool adskillige store chancer, og Wijnaldum kunne bringe Champions League-vinderne i front inden pausen på et indlæg fra Alex Oxlade-Chamberlain.

Regner man pausen fra, så varede føringen ikke længe, for efter kun otte minutters spil af anden halvleg kunne Wendel bringe Sporting på slutresultatet 2-2.

Efterfølgende var det mest nævneværdige måske, at Jürgen Klopp lod klubbens nye signing, 17-årige Sepp van den Berg, få sin debut til jublen for de fremmødte Liverpool-fans på Yankee Stadium.

Liverpool-træneren kunne efter kampen fortælle, at han var ganske tilfreds med klubbens pre-season forberedelser, men ærgrede sig over, at Sadio Mané, Mohamed Salah og Roberto Firmino har været forhindret i at deltage.

– Der er plads til forbedring. Det er nemt at planlægge, hvordan vi bliver bedre, men det er svært, når man mangler tre eller fire spillere. Så bliver man ofte nødt til at smide sin plan i skraldespanden ti minutter inden kampstart, men stabiliteten og dét at kæmpe for resultater har været vigtigt, sagde Klopp.

 

Annonce