Liverpool sparer millioner på Wirtz - takket være hemmelig klausul
Liverpool skal tilsyneladende kun betale det fulde beløb for Florian Wirtz på én betingelse.
Den tyske landsholdsspiller skiftede til Anfield for en rekordsum tilbage i juli, og den er efterfølgende blevet slået af Alexander Isak.
Wirtz etablerede sig som en af de bedste spillere i sin tid på BayArena, hvor han noterede sig for 16 mål og 15 oplæg i sin sidste sæson i klubben.
Starten i Premier League har dog ikke været helt lige så nem. Og han står endnu ikke noteret for et målbidrag, men Liverpool er fortsat af den overbevisning, at man har sikret sig en klassespiller, der blot har brug for tid til at vænne sig til livet i engelsk fodbold.
Derudover kan The Times nu afsløre, at det langt fra er sikkert, at Liverpool skal betale det fulde beløb på en milliard kroner for Wirtz.
Ifølge The Times er Liverpool gået med til at betale en garanteret sum på 860 millioner kroner, mens den resterende del er bonusser.
Men disse bonusser vil kun blive aktiveret, såfremt Liverpool vinder eller Champions League fire gange i løbet af tyskerens tid i klubben.
The Reds har samlet en af de bedste trupper i hele verden, men klubben har kun vundet Premier League og Champions League sammenlagt fire gange, siden førstnævnte turnering blev grundlagt tilbage i 1992.
Derfor er der al mulig grund til at tro, at Liverpool altså ikke bliver opkrævet det fulde beløb for Florian Wirtz.
Derudover er der nu kommet frem, at Liverpool-stjerne ville til Manchester City. Læs mere her.


















