Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool slog dobbeltdækker-Sunderland til sidst

26.11.2016 Kl. 17:02
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det var som Moyes havde lovet: med dobbeltdækker-bussen parkeret. Sunderland-stod på egen banehalvdel og ofte i eget felt i store dele af lørdagens møde med Liverpool FC.

I kampens første halvdel havde Sunderland da også pæn succes med stilen og Liverpool blev holdt fra de store chancer, mens Sunderland truede på dødbolde og i kontrafasen. Det var en halvleg, hvor Phillippe Coutinho desuden blev alvorligt skadet og Liverpool vil håbe, det ikke er en brækket fod, som det dog lignede til forveksling. 

Liverpool fik dog scoret i anden halvleg og det var faktisk ganske fortjent. The Reds pressede på i det meste af anden halvleg og kom bare tættere og tættere på. Mané, Origi og flere andre havde gode tilbud, inden netop Origi bragte hjemmeholdet i front. Belgieren tog et par fikse træk på kanten af feltet og sendte den ind mellem venner og fjender og det sbød Pickford, da bolden sejlede over i det lange hjørne. 

Liverpool var tættere på 2-0 end Sunderland var på en udlining og til slut blev det faktisk netop 2-0. Mané blev nedlagt i feltet og James Milner eksekverede og slog sejren fast for Liverpool. 

Dermed er Liverpool tilbage som nummer et i Premier League (som minimum indtil efter Chelsea-Tottenham). Sunderland er igen sidst i Premier League.

Annonce