- Liverpool skal købe en klassemålmand, hvis de vil vinde PL
Målmandsposten i Liverpool har længe været til debat, da mange mener, at Simon Mignolet og Loris Karius ikke er gode nok til at stå for en klub af Liverpools størrelse.
Sidstenævnte har dog imponeret de seneste uger, hvor han har været med til at spille Liverpool i Champions League-semifinalen, men selvom Karius har gjort det godt, så bør Merseyside-klubben stadig forstærke sig på målmandsposten. Det mener klubbens tidligere målmand Ray Clemence:
– Jeg kender Mignolet rigtig godt. Jeg er i kontakt med ham på Twitter, og jeg har ondt af ham. Da sæsonen startede, så jeg på de to målmænd og tænkte: "Simon Mignolet er en god skudstopper. Han er ikke god på indlæg, udspark og jeg ved ikke, hvor god han er til at kontrollere forsvaret.". Derefter så jeg på den tyske gut (Karius, red.) og tænkte: "Flot fyr, men jeg ved ikke, hvad hans styrker er. Hans udspark er muligvis bedre end Mignolets.
– De seneste uger har han (Karius, red.) gjort det godt, men han laver stadig mange fejl, der kan koste holdet point.
– Jeg mener derfor, at de har brug for en klassemålmand, hvis de vil til tops i Premier League.
– Jeg ville gå efter en spiller som Jack Butland. Jeg har kendt ham, siden han var 15 år, og han har altid været fokuseret på at blive en klassemålmand.