Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool sender Lallana til Qatar på anerkendt klinik

10.10.2017 Kl. 12:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der er allerede spillet syv kampe af Premier League-sæsonen, men indtil videre har Adam Lallana ikke været involveret for Liverpool, eftersom den engelske midtbanespiller har siddet ude med en skade.

Lallana pådrog sig en lårskade mod Atlético Madrid i en træningskamp i august, og han er nu vendt tilbage på træningsbanen hos Liverpool, men han er endnu ikke klar til at tørne ud for Jürgen Klopps mandskab.

For at blive helt klar til at spille for førsteholdet har Liverpool bestemt, at han skal en tur til Qatar, hvor han skal tilses på en anerkendt klinik i et forsøg på at forbedre hans genoptræning mest muligt. Det skriver Sky Sports i dag.

Lallana skal en tur forbi The Aspire Clinic, som beskriver sig selv som ”verdens førende specialiserede ortopædiske og sportsmedicinske hospital, som råder over nogle af verdens førende medicinpraktiserende og forskere.”

Det må ligge fast, at Lallana ikke bliver klar til Liverpools kommende kamp, som er mod Manchester United på Anfield i den kommende weekend, men derimod begynder det at lysne for englænderen.

Annonce