Liverpool sender klart signal - endnu en stjerne smidt af holdet
Liverpool har haft et voldsomt transfervindue denne sommer, der ikke kun har budt på store indkøb, men også en betydelig udrensning af truppen.
Flere profiler forventes at forlade Anfield for at finansiere de nye stjerner og optimere Arne Slots hold, hvor Florian Wirtz, Milos Kerkez og Jeremie Frimpong allerede er præsenteret.
Darwin Núñez bliver med stor sandsynlighed solgt, selvom et skifte til Napoli nu er kollapset. I mellemtiden er Saudi-Arabien en mulig destination for den 26-årige angriber, der aldrig har slået til i Merseyside-klubben.
Luis Diaz’ fremtid er usikker med stærk interesse fra Bayern München, der tidligere på måneden bød på kantspilleren. De seneste meldinger går således på, at de tyske mestre vil forsøge sig igen.
Andre spillere, der er rygtet væk, inkluderer Ibrahima Konaté, hvis kontraktudløb i 2026 gør ham til et potentielt salgsobjekt. Derudover er Harvey Elliott, Kostas Tsimikas og Federico Chiesa alle på salgsrampen.
Det vedrører 19-årige Jayden Danns, der fortsat kæmper med en skade.
Derfor er angriberen, der født og opvokset i Liverpool, heller ikke med på den træningslejr, der finder sted i Asien. Det bekræfter mediet DaveOCKOP.
Andetsteds forlyder det, at 19-årige Victor Froholdt forlader FCK i en rekordhandel.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER



















