Liverpool sælger endnu en stjerne - nu er det officielt
Liverpool har i den grad markeret sig i dette transfervindue.
De forsvarende engelske mestre er fortsat i intense forhandlinger om at forstærke forsvaret og angrebet.
Forhandlingerne om at hente Marc Guéhi fra Crystal Palace er ved at spidse til, da forsvarsspilleren angiveligt har givet grønt lys til et skifte.
Samtidig er det usandsynlige skifte for Alexander Isak stadig et emne. Newcastle har længe stået fast på, at angriberen ikke er til salg, men rygter om et forværret forhold mellem klub og spiller har igen åbnet døren for et sådant.
25-årige Isak har angiveligt givet udtryk for sit ønske om at skifte til Liverpool, hvilket kan tvinge The Magpies til at genoverveje deres position.
Nu har The Reds så afskibet endnu en spiller, hvilket sender deres indtjening op på mere end 1,7 milliarder denne sommer.
Den skotske kantspiller form af Ben Doak er solgt til Bournemouth for godt og vel 220 millioner kroner.
Det meddeler The Athletic, der også beretter om en smart tilbagekøbsklausul, mens The Cherries endvidere bekræfter handlen af den 19-årige.
Se præsentationsvideoen herunder af den nu tidligere Liverpool-spiller, der fik 10 førsteholdskampe for Merseyside-klubben.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE


















