Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool risikerer Isak-fiasko i sidste øjeblik

Af Emil Plovgaard
24.07.2025 Kl. 17:49

Liverpool har også i denne uge været aktive på transfermarkedet, hvor Eintracht Frankfurts Hugo Ekitike onsdag blev præsenteret som ny spiller i klubben. Det forlyder dog, at klubben fortsat ønsker at hente Alexander Isak fra Newcastle.

Liverpool har i forvejen hentet Florian Wirtz, Milos Kerkez og Jeremie Frimpong denne sommer, så hollandske Arne Slot har mødt en vældig opbakning fra klubbens ledelse efter guldmedaljer i Premier League i debutsæsonen.

Alexander Isak fra Newcastle har angiveligt været det primære transfermål for Liverpool denne sommer, og klubben har gjort det klart, at man ønsker at betale 1.029 millioner kroner for den svenske angriber.

Torsdag kom det frem, at Alexander Isak ikke var rejst med den øvrige Newcastle-trup til Asien, og fraværet skyldtes angiveligt en skade.

Blot få timer senere kunne Daily Mail dog fortælle, at Alexander Isak har indleveret en transferanmodning og dermed bedt klubbens ledelse om at udforske muligheden for et skifte væk.

Liverpool har endnu ikke fået solgt Luis Diaz og Darwin Núñez denne sommer, og det kan føre til, at klubben sakker agterud i kampen om Alexander Isak.

Ender Alexander Isak i stedet i Saudi-Arabien?

Sådan lyder meldingen nu fra Graeme Bailey hos TBR Football, som skriver, at Al-Hilal fra Saudi-Arabien er klar til at betale de knap 1,3 milliarder kroner, som Newcastle angiveligt kræver.

– Al-Hilal ønsker en topklasse angriber, og PIF er åben for at betale den store sum på 1,3 milliarder kroner, der bringer ham til Saudi-Arabien.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Alexander Isak har været genstand for intens transferspekulation i særligt dette transfervindue. Nu rykker en stor transfer tæt på.
Foto: IMAGO

– Og var det blot en tilfældighed, at vi så Isaks agent tale med den saudiske presse i sidste uge? Naturligvis ikke.

– Ville Isak, der utvivlsomt er verdens bedste angriber, være klar på et skifte til Saudi-Arabien? Lad os se, hvordan det udspiller sig. Jeg har min tvivl.

– Liverpool siger på dette stadie, at de er opmærksomme på situationen, lyder det fra Bailey.

Tidligere på dagen koblede The Independent også Chelsea sammen med Alexander Isak, men det er siden blevet afvist af flere medier, herunder Fabrizio Romano.

United ville kapre Liverpool-transfer: Fik brutalt svar fra agent

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce