Liverpool reddede et point hjem dybt inde i overtiden
Philippe Coutinho var tilbage i startopstillingen, da Liverpool i aftes tog imod West Bromwich på Anfield, og brasilianeren skulle få en afgørende rolle ved kampens første mål.
Liverpool-kreatøren sendte en høj bolden ind bag West Bromwich-defensiven, som Adam Lallana med hovedet lagde til rette for Jordan Henderson, der sparkede bolden i kassen til 1-0.
Efter en halv times spil fik gæsterne et hjørnespark, hvor Simon Mignolet kom på skovtur, og det udnyttede Craig Dawson, som kunne gøre det til 1-1.
I slutningen af første halvleg fik West Bromwich igen en dødbold på Liverpools banehalvdel, og her lykkedes det Jonas Olsson at få bolden ind bag Simon Mignolet, men efter et minuts tid blev målet annulleret for offside.
Med små 25 minutters spil af den ordinære spilletid skulle West Bromwich igen vise deres farlighed ved en dødbold. Chris Brunt sendte et hjørnespark ind i hovedet på Jonas Olsson, der endnu engang headede bolden ind bag Simon Mignolet, og denne gang blev det ikke annulleret.
Få minutter efter måtte Dejan Lovren have iltmaske og blev båret fra banen, som lignede en slem skade til kroaten.
Som erstatning blev Divock Origi sendt på banen, og dybt inde i overtiden forsøgte han sig fra distancen. Det skulle vise sig at være en god beslutning, da afslutningen blev snittet og snød Boaz Myhill i West Bromwich-målet.
Dermed sluttede kampen 2-2, og Liverpool besidder niendepladsen med 24 point, mens West Bromwich ligger på 13. pladsen med 20 point.