Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool ramt af fire afbud til Arsenal-kamp

Af Emil Plovgaard
06.04.2023 Kl. 16:53
Fire Liverpool-spillere misser kampen mod Arsenal på Anfield på søndag, skriver medie.

Fire Liverpool-spillere misser kampen mod Arsenal på Anfield på søndag.

Det skriver Football London.

Det drejer sig om Naby Keita, Stefan Bajcetic, Calvin Ramsey og Luis Díaz, der alle meldes ude med skader.

LÆS OGSÅ: Tidl. Liverpool-stjerne på blokken hos Chelsea

Desuden har det givet anledning til bekymring blandt Liverpool-tilhængerne, at hverken Mohamed Salah, Diogo Jota eller Joe Gomez var at finde på nogle af de billeder, der blev lagt ud af torsdagens træning.

Til gengæld kan de glæde sig over, at Thiago atter er tilbage i træning, mens det ventes, at Virgil van Dijk igen bliver klar til kamp, efter at han missede midtugens kamp mod Chelsea. 

Fra Arsenals side gælder det, at William Saliba med al sandsynlighed er ude, mens Eddie Nketiahs kampform er tvivlsom.

Anfield er et svært sted at spille for Arsenal, der blot har hentet to point i de seneste ni kampe, de har været på besøg på det ikoniske stadion.

LÆS OGSÅ: Disse fem danskere kan skifte til Premier League til sommer

LÆS OGSÅ: De vil gøre Mourinho til den bedst betalte manager

Annonce