Liverpool putter champagnen på køl efter ny sejr
Liverpool kunne med en sejr over formsvage Southampton øge deres forspring i toppen af Premier League-tabellen med hele 16 point ned til Arsenal.
Det skal dog med rette nævnes, at The Gunners har to kampe i hånden til at minimere afstanden mellem de to titelbejlende klubber.
Med en 3-1-sejr blev det ikke desto mindre udfaldet af kampen på Anfield lørdag eftermiddag. De tre point betyder samtidigt, at der nu er svimlende 61 point fra Liverpools førsteplads ned til bundproppen fra Southampton, der indtager pladsen som nummer sjok i Premier League.
Til opgøret, på det lettere solbeskinnede Anfield søndag eftermiddag, blev gæsternes polske stopper Jan Bednarek skadet efter blot 17 minutter.
LÆS OGSÅ: Mika Biereth-chokskifte trækker overskrifter
Men det forhindrede ingenlunde William Smallbone i at udnytte en kæmpe fejl i Liverpools forsvar kort før pauseteen. Midtbanemanden sparkede den ind bag Alisson, der ikke så for heldig ud i situationen. Dermed lød den overraskende pausestilling på 1-0 i gæsternes favør.
Liverpool vendte et truende nederlag
I anden halvleg fik det rødklædte hjemmebanehold hurtigt bragt balance i opgøret, da udskældte Darwin Núñez for en sjælden gangs skyld stod et rigtige sted, hvor han nemt kunne prikke den ind i nettet til stillingen 1-1.
Blot minuttet efter blev uruguayeren nedlagt i straffesparksfeltet – og så kunne Mohamed Salah gøre det til 2-1 for Premier League-duksene.
Egypteren var igen på pletten i kampens døende minutter, da han med sin 27. sæsonscoring i Premier League lukkede ballet til 3-1. Derfor er der nu maksimalt pres på Arsenal, der skal vinde i morgen.
LÆS OGSÅ: Jürgen Klopp afslører: Vender tilbage til Liverpool
Her tørner The Gunners sammen med Manchester United på Old Trafford, hvor danske Patrick Dorgu ikke kommer i aktion for De Røde Djævle. Wingbacken afsoner fortsat karantæne efter sit røde kort mod Ipswich.
Samtidigt forlyder det, at endnu en dansker kan være på vej til den Manchester United.



















