Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-profil: "Vi er blevet dårligere"

Af Morten Bruun Jørgensen
29.01.2023 Kl. 19:48
Andrew Robertson mener, at Liverpool kun er blevet dårligere i 2023.

Liverpool tabte søndag sin tredje kamp i 2023, da Brighton sendte Jürgen Klopps mandskab ud af FA Cuppen med en sen scoring fra japanske Kaoru Mitoma.

Nederlagene kommer på bagkant af en dårlig anden halvdel af 2022, og det skuffer Andrew Robertson, at det ikke er blevet bedre fra starten af det nye år.

LÆS OGSÅ: Se videoen: Brighton-komet udgår med skade efter Fabinho-svinestreg

– Denne sæson har slet ikke været god nok. Ved begyndelsen af året ville vi have en frisk start, men det er ikke sket. Vi har været dårligere, sagde Robertson efter Brighton-kampen til ITV.

– I ligaen har vi ikke været gode nok, og vi er ude af begge cupturneringer nu. Man kan ikke sætte fingeren på én ting. Det er mere end det.

– Man kan se, at vi ikke er så selvsikre foran mål, og i defensiven er vi for åbne. Inden i dag havde vi to clean sheets, men så indkasserer vi to mål.

Liverpool har tabt til Brentford og to gange til Brighton indtil videre i år.

LÆS OGSÅ: Klopp lukker Liverpools transfervindue: "Alt er godt med denne trup"

 

Annonce