Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-profil: Anfield skal være et fort

02.01.2014 Kl. 18:56
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den 23-årige midtbaneprofil hos Liverpool, Jordan Henderson, er glad for den gode start på 2014, og håber på at gøre Anfield til et fort.

Efter en svær start, har den talentfulde engelske midtbanemotor, Jordan Henderson, for alvor fundet sig til rette hos Liverpool, og har udviklet sig til en af klubbens vigtigste spillere.

Den blot 23-årige tidligere Sunderland-profil er glad for klubbens gode start på 2014, efter 2-0 sejren over Hull på nytårsdag, og håber på, at Anfield i det kommende år kan udvikle sig til et regulært fort.

– Det var vigtigt at sparke året igang på bedste vis med tre point, meddelte Henderson til Liverpool Echo.

– Måske spillede vi ikke så godt, som vi tidligere har gjort i disse kampe, hvor vi har vundet med fire eller fem mål, men vi viste at vi kan hente et resultat, selvom vi ikke spiller op til vores bedste.

– Vi kunne nemt have scoret et par mål mere. Jeg burde have scoret på chancen, da jeg sparkede snært forbi, og deres keeper havde også et par gode redninger ved Coutinho, men det vigtigste var at få de tre point, og vi er glade for resultatet.

– Vores mål er at lave Anfield om til et fort – at gøre det til at meget svært sted for andre hold, når de kommer hertil. Vi har gjort det indtil videre, og forhåbentligt kan vi fortsætte med det, og samtidigt samle en masse point op på udebane, afsluttede Henderson.

Jordan Henderson har udviklet sig til en regulær profil på Liverpools førstehold, og har haft en imponerende sæson under succesmangeren, Brendan Rodgers.

Annonce