Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool præsenterer mindre ombygning på The Kop

16.03.2017 Kl. 07:24
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool FC har i denne uge præsenteret en plan til Liverpools byråd om en mindre udvidelse af Anfields legendariske endetribune, The Kop. Planen er, at de handicappede skal have bedre vilkår og flere muligheder. Som resultat af det vil The Kop få yderligere 470 sæder.

Den samlede kapacitet på Anfield forbliver 54.000, men der kommer yderligere 250 sæder til de handicappede (kørestole) i forhold til nu. Lige nu er omkring 195 pladser på The Kop beregnet til kørestole.

I alt skal omkring 1000 sæder på Anfield enten renoveres eller flyttes. Dermed skal en række sæsonkortholdere også flyttes til nye pladser på stadion. De fleste af disse er på The Kop, hvor der altså vil blive rykket lidt rundt.

Liverpool FC bekræfter dog, at planerne ikke vil ændre følelsen eller udseendet på The Kop mærkbart. I stedet vil de ''nye'' sæder blive lavet, så det ser ud som om de altid har været der.

Det er planen, at ændringerne gennemføres i sommerferien og at de nye sæder er klar fra starten af den kommende 2017/18-sæson. Det skriver lokalavisen Liverpool Echo.

 

Annonce