Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool planlægger at signe en ny førsteholdsspiller denne sommer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.07.2019 Kl. 07:02
Champions League-vinderne skulle angiveligt ville tilføje en spiller til førsteholdstruppen denne sommer.

Jürgen Klopp er så tilfreds med sin nuværende Liverpool-trup, at Champions League-vinderne denne sommer har fokuseret på fremtidens storspillere ved at sigte efter at signe unge talenter, som kan slå igennem om et par år.

Men Liverpool planlægger fortsat at hente i hvert fald én ny spiller, som kan stryge direkte ind i førsteholdstruppen. Det skriver Chris Bascombe fra The Telegraph tirsdag.

Rapporten melder intet om, hvorvidt der er tale om en ny venstreback eller angriber som erstatning for enten Alberto Moreno eller Daniel Sturridge, men der har været rygter om Lille-wingeren Nicolas Pepe hele sommeren.

The Reds har mange lovende ungdomsspillere, som i øjeblikket gør sit for at vise sig frem fra sin bedste side under klubbens pre-season, men det tyder ikke på, at Klopp er klar til kun at satse på ungdommen.

Efter en alt andet end prangende kamp mod Sevilla udtalte Klopp, at han savnede sin frontlinje bestående af Mané, Salah og Firmino, men alt peger i retning af, at den tyske træner også savner i hvert fald én ny spiller.

 

Annonce