Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool på markedet efter overraskende signing

03.01.2024 Kl. 12:58
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool udforsker i øjeblikket transfermarkedet. Her er man på udkig efter en ny offensivspiller på en kortvarig aftale.

Det skriver mediet Football Insider.

Den generelle forventning til Liverpool i denne januar måned har ellers været, at der ikke skulle hentes nye spillere til.

Og det må da også siges at være en overraskende melding, eftersom The Reds allerede råder over fem erfarne offensivspillere.

Men klubben fra Merseyside ønsker altså efter sigende at hente en ny offensivspiller ind, som skal tilbyde bredde og konkurrence til Mohamed Salah, Darwin Núñez, Luis Díaz, Cody Gakpo og Diogo Jota.

Den mest sandsynlige transfer vil dog være en lejeaftale, der gælder for den resterende del af sæsonen, lyder det.

Salah kan være bortrejst i hele fem uger, da han skal til Africa Cup of Nations. Turneringen begynder i næste uge og finalen spilles først 11. februar.

Liverpool ligger nummer et i Premier League efter 20 kampe i den bedste engelske række. Der er tre point ned til Aston Villa på andenpladsen.

The Reds er næste gang i aktion mod Arsenal i FA Cuppen på søndag, mens der venter et opgør mod Fulham i Carabao Cuppens semifinale onsdag i næste uge.

Carragher: Her bør Liverpool forstærke sig i januar

Liverpool-ikonet Jamie Carragher mener ellers, at klubben bør forstærke sig på et andet område.

– Man kan ikke lade være med at sammenligne det nuværende Liverpool-mandskab og det hold, som vandt ligaen. Dette hold er ikke lige så godt. Det var et utroligt hold, men så kigger man på fakta.

– Dette er et hold, som, når man kigger fra slutningen af sidste sæson til lige nu, kun har tabt én kamp ud af de seneste 30 i Premier League. Det er helt utroligt for ethvert hold.

– Måske skal jeg give holdet mere kredit og respekt, men jeg føler stadig, at Manchester City har overhånden, og at de er favoritter til at vinde titlen lige nu.

– Jeg føler, at efter to skader til spillere på venstreback-positionen og med Joël Matip ude for resten af sæsonen, og at den position, de ligger lige nu ikke må spildes, at Liverpool skal hentes en forsvarsspiller til klubben i januar, sagde Carragher i weekenden.

Her kan du læse om Jürgen Klopps vanvidsløn.

Få flere transferrygter fra Premier League serveret lige her.

Annonce