Liverpool overvejer bud på Real Madrid-angriber
Liverpool skal finde en erstatning for Luis Suarez, og her kan Karim Benzema være manden, som skal løfte arven.
The Reds sælger efter alt at dømme deres sidste sæsons topscorer med 31 Premier League-mål til FC Barcelona for omkring 75 millioner pund, som efterlader et kæmpe hul i Liverpools offensiv.
Lazar Markovic skal ifølge flere medier til lægetjek i Liverpool i de kommende dagem og man har allerede hentet Emre Can, Rickie Lambert og Adam Lallana, men ingen af dem er en fuldgod erstatning for Luis Suarez.
Ifølge The Metro, overvejer Liverpool derfor at hente et stort navn, og her nævnes Karim Benzema, som scorede tre mål for Frankrig under VM. Benzema kan komme i overskud hos Real Madrid, som er koblet sammen med Radamel Falcao.
Brendan Rodgers er villig til at betale 40 millioner pund for Karim Benzema og give ham en ny start, efter flere fans i Madrid flere gange har kritiseret franskmanden.